Header image  
En forening til fremme af interessen for og kendskabet til den danske kulturarv på de tidligere dansk vestindiske øer - samt tilvejebringelse af midler til restaurering og bevarelse af samme.  
  HOME ::
   
 
"Sporløs" Tilbyder Hjælp

”Sporløs” er et dokumentarisk program, der med flere end 1 mil. seere har haft fast sendetid på DR1 i 4 år. Programmet ledes an af Line Baun Danielsen. Programmet bygger på et koncept fra en kristen hollandsk TV-kanal, og grundideen er at hjælpe personer med at finde familie, som de aldrig har haft kontakt til – eller som de på et tidspunkt har mistet forbindelsen til. Vi får hvert år over 700 breve fra danskere, der beder om hjælp til at finde deres rødder, men vi er også klar over, at der er mange mennesker, som ikke ser TV, og som vi derfor ikke kommer i kontakt med på sædvanligvis. Derfor henvender vi os med denne mail direkte til jer.

Gennem årene har holdet bag ”Sporløs” fået stor erfaring i at finde og forene familiemedlemmer, der af en eller anden årsag har mistet kontakten.

Via intens efterforskning i både ind- og udland har vi fået hul igennem til stive offentlige systemer og ved efterhånden, hvor og hvordan vi skal lede i støvede arkiver og registre. Men vigtigst i vores eftersøgningsarbejde er holdets rutine i at finde de snørklede og alternative spor, der kan føre os videre til den, vi søger.

Men ét er resultatet, noget andet og lige så vigtigt er måden, vi når det på.

”Sporløs” bevarer respekten for de involverede mennesker og især de omstændigheder, der kan ligge til grund for adskillelsen. Men idet vi igennem den lange proces får kendskab til begge parter og hver jeres historie, får vi automatisk rollen som jeres hjælpere, der kan forberede og lette et ellers besværligt møde. Vores rolle er at finde og forene – og hvis historierne er egnede til det, og personerne indforståede - at lave et TV-program.

Har du lyst til og mod på at lade ”Sporløs” hjælpe med at finde din, mor, far, søster eller bror, så skriv et motiveret brev til os, hvori du fortæller lidt om dig selv og din baggrund, forklarer alt hvad du ved om den, du søger, og hvorfor det er vigtigt for dig at finde ham/hende. Husk at skrive dit navn og telefonnummer.

Send dit brev til:

”Sporløs”
C/O Substanz
Dampfærgevej 8
2100 København

E-mail: sporlos@dr.dk

 

 
   
Copyright © 2007 by JF - DVIV