Hej alle sammen..

Her er så vores sidste rejsebrev, hvor hele familien er ombord. Vi flyver hjem i dag og bliver afløst af Jan og Mogens, der ankommer i morgen.

Det bliver spændende at følge Artemis´ videre færd over Atlanten med den velkendte kaptajn og hans nye mandskab.

De sidste mange dage er gået forrygende hurtige for os.

Vi har været på øen St. Vincent, hvor filmkulisserne til ”Piraterne i Caribien 1, 2 og 3” befinder sig.

Vi var der også sidste år, men der havde vi taget færge og bus, hvorimod vi i år, sejlede derhen i vores egen kære båd ”Artemis”.

Det har betydet, at vi har mødt en del lokale mænd, som kom roende eller svømmende ud for at møde os i bugten og høre, om vi ikke lige ville købe nogle frugter eller nogle halskæder eller nogle kokosnødder eller eller eller...... Det tog over en time, før de alle forsvandt igen og gav sig til at vente på det næste skibs ankomst.

Vi købte både guava frugter, kokosnødder, halskæder, armbånd og så var der en mand, som bandt vores båd til et træ i land, så vi ikke ville rulle hele natten.

Her er Line og Mikkel foran kulisserne, hvor Jack Sparrow svingede sig. 

Tænk, at man bare lige kan svømme ind til land, gå rundt i sit våde badetøj (der dog hurtigt tørrede i solen) og kigge på spændende steder og ting. Det koster ingenting at komme ind og man kan gå ud og ind af bygningerne, lige så tit man vil. Vi havde selv drikkevarer med, så det var meget afslappende at være på sightseeing.

Her er Line og Mikkel i nogle kister fra filmen ”Dead Mans Chest”. 

Her er et billede af vores båd, hvor vi har kastet anker lige foran nogle af kulisserne, hvor Jack Sparrow, i al sin frækhed, stjal et af kongens skibe.

Det var rigtigt hyggeligt at være så tæt på stedet, hvor de meget spændende film er blevet optaget for nyligt.

Dagen efter gik vi op til et dejligt vandfald. Det var for en gang skyld fersk vand, hvor vi normalt altid bader i saltvand. Vi gik på opdagelse op ad vandfaldet, hvor der vare store kampesten undervejs. Ungerne prøvede også at bygge forskellige dæmninger, men vandets kraft var for stort, til at dæmningen holdt.

Her er vi i vandfaldet, hvor vandstrålerne er så kraftige, at man kan få god og effektiv rygmassage, hvis man kan holde sig fast under strålerne.  

Ved en anden vulkan badede vi også under et vandfald, hvor vandet kom fra vulkanens indre og var 45 grader varmt.

På vej ned til båden igen, kom vi forbi nogle pensionerede maxitaxier. De så så søde ud med bladene voksende rundt omkring, så ungerne hoppede lige ind i en af dem og fik taget et foto til rejsebrevet her. Vi kan nu bedre lide maxitaxierne, når de kører med den her hastighed end sidste år, hvor vi var ved at kaste op på skift, på køreturen til kulisserne.

Henrik og Mikkel klatrede op på kratteret af en vulkan. Den var over 1000 meter høj. Der var ret koldt og meget blæsende på toppen.. Turen tog nogle timer og undervejs ned igen, plukkede vi en stor pose med mango frugter. Dem kan vi nemlig rigtigt godt lide.

Vulkanen var sidst i udbrud i 1979, hvor der dog ikke var nogen dødsofre. Værre gik det i 1902 , hvor der døde 1500 mennesker. Dagen før dette udbrud, gik vulkanen Mount Pelee på Martinique i udbrud og og ud af de 30.000 mennesker der boede i byen St. Pierre, brændte de 29.933 ihjel.

Hele den caribiske række af øer er vulkanøer og en del er stadig aktive. Som eksempelvis en undersøisk en, vi sejlede henover lige nord for Grenadaog vulkanen på øen Monserrat, der har været aktiv i de sidste 10 år, hvor den har begravet hovedstaden i aske.

Undervejs til toppen, kom vi forbi store marker med cannabis planter. St. Vincent er ikke bare storproducent af pot, men også fordeler station for kokain, der bliver sejlet ind fra Venezuela og Columbia. Interessant sted for os, der til dagligt leder efter disse stoffer. Måske skulle vi udkommandere et par betjente og en enkelt tolder fra Danmark til denne ø.

På St.Vincent lå vi for anker op ad en en meget stejl og høj skrænt, der var oversået med kokospalmer. Mikkeline var selvfølgelig inde og hente en masse kokosnødder, men det bedste skete nu om natten, hvor vi i mørket kunne se ildfluerne danse fra palme til palme, mens morilden i vandet gnistrede, når fiskene svømmede forbi. En meget fredfyldt og lydløs oplevelse.

Vi sejlede videre til en ø, der hedder St. Lucia. Det er den ø, som Pia og ungerne skal flyve hjem fra.

Vi ankrede op ved byen Sofriere, hvor vi skulle på udflugt til en vulkan og til endnu et vandfald.

Vulkanen havde sidste været i udbrud i 1780, men det ryger stadig og lugter kraftigt af svovl.

Der var nogle ”svovlmuddersøer”, hvor det boblede og dampede fra. Det lugtede fælt, men var meget flot at se på.

Her er hele familien foran de dampende søer.

Ps. Det kan ikke passe at vi alle, Freja undtaget, er næsten lige høje.............. det må helt klart være underlaget, der er skævt!

Her er et close up foto af et kogende svovlmudderhul.

Den sidste sejlads for os på denne tur, blev til lufthavnen på St. Lucia. Tænk jer bare, at SEJLE til lufthavnen. Stedet hedder Vieux Fort.

Undervejs havde vi en fiskesnøre ude som sædvanligt. Pludselig sagde Freja, at der var en fisk, som sprang op ad vandet i nærheden af blæksprutten, der var sat på fiskeforfanget og ganske rigtigt, der var bid. Sikke en krabat. Se selv. Her er Henrik med vores store Kingfish. Den var 125 cm lang, målt med tommestok af en uvildig dommer (Pia) og vejede ca. 12 kg (Mikkel sagde, at fisken var meeeget tung                    !). Henrik skar nogle ordentlige bøffer til os og så gav vi resten til nogle lokale fiskere, der sejlede hen til os for at se fisken.

Det var alt for denne gang. Nogle af os, ses snart i Danmark. På gensyn. 

Hilsen hele familien Uekermann ombord på Artemis.